Reagensglasbehandling
Når naturlig befrugtning ikke er mulig.
Reagensglasbehandling med partner- eller donorsæd
Ved reagensglasbehandling tages æggene ud af kvindens æggestokke med en tynd nål under lokalbedøvelse.
Æggene befrugtes dernæst i laboratorie med partner- eller donorsæd. Efter 2-5 dage lægges ét befrugtet æg tilbage i livmoderen.
Befrugningsmetoder
Når æggene er taget ud af kvindens æggestokke skal de befrugtes med sædceller. Til dette kan man benytte en af to forskellige teknikker IVF (In-Vitro Fertilisation) eller ICSI eller mikroinsemination (Intracytoplasmic sperm injection).
Valget af befrugtningsmetoden afhænger af kvaliteten af partnerens sædceller og af den enkeltes præferencer.
Læs mere om de to befrugtningsmetoder herunder.
Hvornår anbefales behandling med reagensglas?
Behandlingen kan foretages, når
- livmoderen fungerer normalt
- kvinden har æg, som kan modnes ved medicinering, eller der anvendes donoræg
- manden har tilstrækkelig med egnede sædceller, eller der anvendes donorsæd
- begge parter er undersøgt for smitsomme sygdomme

In-Vitro Fertilisation (IVF)
Hvis manden har mange normale sædceller, kan man plancere omkring 1000 sædceller rundt om hvert æg og afvente at ægget bliver befrugtet. De mange sædceller vil svømme hen til ægget, og når en af dem slipper igennem æggeskallen og ind i æggets indre, er ægget blevet befrugtet og vil begynde at dele sig.

Mikroinsemination (ICSI)
I nogle tilfælde producerer manden så få sædceller, at befrugtning af æggene ikke kan finde sted ved IVF. I disse tilfælde kan man foretage mikroinsemination (ICSI), hvor en enkelt normal sædcelle føres ind i hvert æg med specielt udstyr.
Om hormonbehandling
I forbindelse med reagensglasbehandling anvendes hormonbehandling, som stimulerer dannelsen af flere æg end det ene æg, som kvinden normalt modner i sin naturlige cyklus. Dermed forbedres sandsynligheden for at skabe gode befrugtede æg (embryoner).


Fryseæg
Hvis der er overskydende befrugtede æg, og du giver samtykke til det, kan de nedfryses til senere brug.
Behandlingsforløbet
Vi udfører fertilitetsudredning og inseminations- og reagensglasbehandling.
Alle samtaler, udredning og insemination udføres hos os i Hillerød.
Ved reagensglasbehandling udføres selve udtagning, befrugtning og modning af æg hos Danmarks førende fertilitetsklinik Copenhagen Fertility Center (CFC), som vi har et samarbejde med.
Selv om en del af behandlingen foregår hos Copenhagen Fertility Center, kan du føle dig tryg ved, at vi følger og er med dig hele vejen fra start til slut.
Forløbet trin for trin
- 1. Samtale
- 2. Undersøgelse
- 3. Behandlingsforberedelse
- 4. Tidsbestilling
- 5. Opstart på hormonbehandling
- 6. Ultralydsscanning
- 7. Ægløsningssprøjte
- 8. Ægudtagning
- 9. Ægoplægning
- 10. Hormontilskud efter inseminationen
- 11. Graviditetstest
- 12. Graviditetsscanning
1. Indledende samtale med lægen
Vi tager afsæt i din situation og taler om din historik. Vi laver en undersøgelse og vejleder dig dernæst i det videre forløb og behandling.
Du (og evt. din partner) har forinden udfyldt spørgeskemaer.
Det er en god idé at have læst det fremsendte informationsmateriale, inden vi mødes. Vi anbefaler også, at du evt. laver en liste med spørgsmål, inden du kommer.
Hvis du beslutter at gå videre med forløbet, skal du også give samtykke til videre behandling.
2. Undersøgelse for barnløshed
Vi laver en ultralydsscanning af livmoder og æggestokke, hvor vi vurderer ægreserven, og om der er forhold, som kan have indflydelse på dine graviditetschancer. For at få de tydeligste billeder foretages scanningen gennem skeden.
Ved behandling med egen partners sæd, laver vi også en analyse af partnerens sædkvalitet.
3. Behandlingsforberedelse – blodprøver, podninger og undersøgelser
Når du har besluttet dig for at få et barn via reagensglasbehandling, skal du have lavet en række blodprøver, podninger og undersøger, inden vi kan påbegynde behandlingen. Alle disse undersøgelser kan med fordel laves inden samtalen med os.
- Blodprøver for kvinden samt evt. partner
- Hepatitis B: HBsAg, Anti-HBc
- Hepatitis C: HCV-Ab
- HIV 1+2: Anti HIV-1/2
- AMH- og TSH (kun kvinden)
- Røde hunde: Rubella lgG
- Evt. supplerende blodprøver, hvis lægen vurderer det er nødvendigt
- Podninger
- Klamydia
- Celleskrab fra livmoderhalsen (hvis kvinden ikke allerede følger screeningsprogrammet for livmoderhalskræft)
- Sædprøve (ved behandling med egen partners sæd)
Da det er en forudsætning, at sædkvaliteten er af et vist niveau, planlægger vi en sædprøve, som enten kan være samme dag eller så hurtigt som muligt
4. Tidsbestilling
Når svarene på prøverne er klar, lægger vi en behandlingsplan sammen med dig, og du kan herefter ringe på din første cyklusdag (menstruationsdag). Vi inviterer dig herefter ind på 2. eller 3. cyklusdag til en ny ultralydsscanning.
5. Opstart på hormonbehandling
Du starter hormonbehandling på anden (eller tredje) cyklusdag. Gennem reagensglasbehandlingen skal du tage flere forskellige hormoner, som har betydning for udviklingen af æg og behandlingens succes.
6. Ultralydsscanning
Første ultralydsscanning foretages på 2.-3. cyklusdag (menstruationsdag) og efter 6-8 dages hormonbehandling. Her vurderer vi livmoderslimhinden samt antal og størrelse af dine æggeblærer (follikelscanning).
7. Ægløsningssprøjte
Når vi ved ultralydsscanningen vurderer at æggeblæren er klar, aftaler vi tid til ægudtagning og ægløsningssprøjte, som hjælper med at færdigmodne æggene. Som regel kan vi planlægge ægudtagningen efter den anden ultralydsscanning, men en gang imellem er vi nødt til at fortsætte hormonbehandlingen lidt længere og planlægge en tredje scanning.
8. Ægudtagning
36 timer efter ægløsningssprøjten er taget, foretages ægudtagningen.
Partneren afleverer en sædprøve. Sædprøven laves almindeligvis hjemme hos jer selv, med mindre I har lang transporttid til klinikken. Sædprøven skal holdes ved kropstemperatur under transporten til klinikken og må ikke være mere end to timer gammel, når vi modtager den.
Ægudtagningen tager ca. 5-10 min og foretages under lokalbedøvelse. Æggene befrugtes med sædceller fra partneren eller en donor i laboratoriet.
Efter ægudtagningen bør kvinden tage det roligt.
9. Ægoplægning
Efter 2-5 dage lægges et befrugtet æg tilbage i livmoderen. Resten af æggene dyrkes videre i laboratoriet indtil dag 5 eller 6, hvor de æg, som vurderes at kunne føre til en graviditet fryses ned til senere brug.
Ægoplægningen tager ganske kort tid og medfører sædvanligvis ingen ubehag.
10. Hormontilskud efter ægoplægning
Efter ægoplægning fortsætter du i hormonstimuleret behandling. Dette gøres for at maksimere sandsynligheden for at graviditeten bliver ved med at udvikle sig. Progesterontilskuddet tages typisk i 14 dage.
11. Graviditetstest
14 dage efter ægoplægning skal du tage en urin-graviditetstest. Hvis den er positiv, skal du bestille tid til en blodprøve.
12. Graviditetsscanning
Graviditetsscanning bookes hos os i klinikken ca. 3 uger efter en positiv graviditetstest. Her kan vi se det lille foster, og vi kan se hjertet, der banker. Du får naturligvis et billede med hjem.
Vores passionerede team
Vores team består af speciallægerne Henrik Skensved og Laurids Bune og vores søde sekretær Susanne Søe.


Hvad koster behandlingerne?
Få et overblik over vores behandlingspriser.